Beamex MC6 er vel nok det man kan kalde flagskibet indenfor bærbare kalibratorer. Ikke nok med, at dens specifikationer indenfor måling af tryk, milliampere, spænding, ohm og en del andre parametre, er særdeles attraktive. Den kan også udstyres, til at kunne kommunikere med instrumenter, der har HART-, Profibus PA- og Foundation Fieldbus kommunikation. Der er virkelig tale om en uovertruffen multifunktionskalibrator!
Alsidigt instrument.
Beamex MC6 kan udstyres med op til 3 interne trykmoduler og barometer. De interne trykområder spænder fra +/-10 mbar op til 160 bar. Med kabel kan der tilsluttes yderligere eksterne trykmoduler, i områder op til 1000 bar.
Dokumenterende kalibrator.
Beamex MC6 kan dokumentere ens arbejde, eventuelt i samspil med Beamex CMX- eller LOGiCAL software, der gør dokumentationsdelen af kalibreringsjobs langt mere smidigt. Beamex MC6 eliminerer usikkerheder og sparer tid!
Beamex MC6 har et væld af indbyggede tests og kan simulere og måle milliampere, spænding, ohm, RTD-følere, termocouplere, frekvens, puls og switch (kun input) og kan også udstyres med en avanceret datalogger.